


Er du klar til at kickstarte din karriere i et af Nordens største ingeniørhuse? Så søg en praktikplads hos AFRY! Hos os får du som praktikant lov til at prøve kræfter med spændende projekter og arbejde tæt sammen med et dygtigt team, der hjælper dig med at udvikle dine kompetencer i praksis. Læs mere om at være praktikant her: praktik | AFRY ”Min praktik hos AFRY gav mig hurtigt følelsen af at være en del af holdet. Jeg fik ansvar, spændende opgaver og masser af sparring, men også frihed til at prøve ting af selv. Kulturen er afslappet, der er højt til loftet – og jeg lærte virkelig meget” - tidligere praktikant. Om opgaverne Vi søger en praktikant til vores konstruktions-team i Aarhus, her arbejder vi dedikeret med alt fra design, dimensionering og eftervisning af konstruktioner. I AFRY udvikler og rådgiver vi om bygbare, bæredygtige løsninger til fremtidens generationer. Du bliver en del af et professionelt fagmiljø med fokus på vidensdeling og godt samarbejde. Din hverdag vil være præget af dygtige kolleger, et stærkt socialt fællesskab, faglige udfordringer og stor medbestemmelse. I din praktik vil du bl.a. prøve kræfter med at: * udarbejde statisk dokumentation * deltage i møder med eksterne parter * bistå overslag på konstruktioner samt detailberegning * udarbejde positionsplaner, lastnedførings- og stabilitetsberegninger * deltage i tilsynsopgaver * være med til sikre en professionel kommunikation med vores kunder og interne samarbejdspartnere. Praktikken er med opstart efter sommerferien 2026.