



Vi søger endnu en studentermedhjælper til vores team i Københavns største PPR-arbejdsfællesskab i ca. 20 timer om ugen med start hurtigst muligt. Som studentermedhjælper hos os bliver det din opgave at bidrage til psykologernes daglige skriftlige opgaver således, at de understøttes i at kunne arbejde så praksisnært som muligt med at understøtte mangfoldige børnefælleskaber i vores skoler og dagtilbud. Det indebærer for dig primært at udarbejde dele af deres skriftlige psykologfaglige arbejde fx udarbejdelse af dele af pædagogisk-psykologiske vurderinger sammenfatning af akter til henvisninger til psykiatrien deltagelse i møder i vores skoler og dagtilbud sammen med psykologerne, hvorefter du journaliserer og evt. skriver en vurdering anamneseoptag med forældre og unge udførsel og opgørelse af kognitive tests samt tilbagemeldinger til børn/unge, forældre og lærere/pædagoger forefaldende skriftligt arbejde, der understøtter psykologernes arbejdsgange Du kan forvente grundig oplæring, tæt vejledning/supervision fra dine dygtige kolleger, og at dine opgaver koordineres, så de stemmer overens med dine kvalifikationer og tid. Du vil blive en fast og vigtig del af teamet og få base på Vibevej i København NV sammen med vores anden studentermedhjælper. Du vil få indgående indblik i PPR’s spændende og komplekse felt og erhverve dig færdigheder og kompetencer, der spænder vidt ift. dit senere arbejdsliv. Du inviteres selvfølgelig med til relevante faggruppemøder, seminarer og sociale arrangementer, og du vil kunne få plads på de kurser, psykologgruppen som hele tilbydes som del af deres fælles-faglige udvikling.