




Er du bachelorstuderende og har lyst til et studiejob, hvor du får indblik i hverdagen på et universitets forskningsmiljø, opbygger administrative kompetencer og arbejder tæt sammen med både forskere og administration? Kan du bevare overblikket og prioritere, når flere opgaver skal løses samtidig? Synes du det kunne være spændende at arbejde i et internationalt forskningsmiljø? Så er du måske vores nye kollega i Division for Technology and Business Studies på DTU Management. Vi søger en studentermedhjælper, der kan arbejde systematisk, tage ansvar for sine opgaver og sikre, at de praktiske opgaver i den administrative drift af divisionen – herunder ECHOLab – bliver fulgt til dørs. Jobbet Du kommer til at indgå i administrationen og som vores studentermedhjælper kommer du bl.a. til at arbejde med: * at sikre, at kontoret og fællesområderne er præsentable og klar til drift * assistance ved afholdelse af møder, seminarer og events herunder mødeforplejning og på sigt håndtering af events og møder fra a-z * praktisk SoMe assistance til ECHOLab i forbindelse med events, workshops og seminarer * at hjælpe forskerne med praktiske opgaver, f.eks i forbindelse med arrangementer * håndtering af ad-hoc opgaver der opstår i dagligdagen samt diverse forefaldende arbejde * ad hoc support til instituttet efter behov.