






Kontorelev med interesse for HR og administration Har du lyst til at arbejde med HR og administration? Er du serviceminded, struktureret og trives med dialog og kontakt med mange forskellige mennesker? Motiveres du af at levere høj kvalitet i dit arbejde og skabe god service i hverdagen? Og interesserer du dig for, hvordan medarbejdere er med til at binde en organisation sammen og bidrage til at nå fælles mål? Så er du måske vores nye kontorelev i People & Culture. Om uddannelsen Som kontorelev hos os får du en bred og praktisk introduktion til HR- og administrationsområdet. Du bliver en vigtig del af People & Culture‑afdelingen, hvor du blandt andet kommer til at arbejde med: * Onboarding af nye medarbejdere * Dokumenthåndtering og administrative opgaver * Opgaver i vores lønafdeling * Telefonpasning i receptionen et par gange om ugen Du bliver inddraget i mange typer af opgaver – både de kreative projekter og de mere rutineprægede – og du får gradvist mere ansvar i takt med, at du udvikler dig. Dit nye team Du bliver en del af et engageret og hjælpsomt team på ni kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig. Vores nuværende elev vil være din faste sparringspartner og sørge for en god introduktion, indtil hun har færdiggjort sin uddannelse. Vi tilbyder dig * Indsigt i hele HR‑paletten samt generel administration * Opgaver, der udvikler sig i takt med din faglige og personlige udvikling * Stor selvstændighed og ansvar – du bliver en del af teamet på lige fod med andre medarbejdere * En hverdag, hvor du gør en forskel for både kollegaer og organisationen Hvem er du? Vi forventer ikke, at du har erfaring med HR eller løn – det lærer du hos os. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og kaste dig ud i nye opgaver. Vi forestiller os, at du: * Er grundig, struktureret og har blik for detaljen * Har respekt for personfølsomme oplysninger * Kan formulere dig klart på både dansk og engelsk * Hurtigt kan sætte dig ind i nye IT‑systemer * Er nysgerrig, spørger når du er i tvivl og ikke er bange for at prøve nyt * Bidrager positivt til teamet og spreder god energi i hverdagen