



Vi leder efter dig, der har Adobe-hænderne ordentligt skruet på, og du ved hvornår for meget drop shadow er for meget drop shadow. Du bliver briefet på en grafisk opgave og skal vise dit kreative take på en løsning. Du bliver holdt i hånden alt det, du orker, og får de bedste og mest beskidte trick fra vores senior grafikere. WPP Media er Danmarks førende medie- og contentbureau med kontorer i både København og Århus. Vi er specialister i strategi og medierådgivning for nogle af verdens største brands. Du vil blive en del af vores kreative afdeling, MM&D Content, hvor vi hjælper vores kunder med deres grafiske behov – fra print til digitalt, video og alt derimellem. Som praktikant i MM&D Content vil du arbejde sammen med 70 dedikerede, passionerede og kreative kollegaer, der brænder for brand-aktivering, events, influencer- og ambassadørmarketing, contentproduktion og sociale medier. Du skal kun hente kaffe til dig selv og bruge din tid på at * Få ideer til kreativer og lave mock-ups af disse * Designe visuals til social-opslag * Producere og redigere thumb-stopping videoer * Lave grafiske elementer og tjekkede ikoner til kreative oplæg * Udarbejde printannoncer der skaber blikfang i det offentlige miljø * Assistere med grafisk produktion på diverse kampagner * Kode video-in-bannere