









Vil du prøve kræfter med konsulentarbejde i praksis? Har du interesse for formidling, datainformeret ledelse og udvikling af det pædagogiske arbejde på børne- og ungeområdet? Lyder det som noget for dig? Bliv praktikant hos Hjernen&Hjertet og vær med til at skabe de bedste forudsætninger for børns læring, udvikling, trivsel og dannelse i tæt samarbejde med landets kommuner. Din nye rolle Som praktikant hos Hjernen&Hjertet får du et unikt indblik i konsulentarbejdet i krydsfeltet mellem data, pædagogisk praksis og kommunal udvikling – og du får mulighed for selv at bidrage til opgaver, der gør en konkret forskel for børn og unge. Du bliver en del af et team, der arbejder tæt sammen med forvaltninger og fagpersoner i landets kommuner. Sammen arbejder vi bl.a. med behovsafdækning, rådgivning, implementering, undervisning og formidling af vores digitale, praksisnære løsninger. Du vil blive tilknyttet en konsulent som mentor, der følger dig tæt og sparrer med dig om dine opgaver og din faglige udvikling. Sammen sætter I personlige og faglige mål for dit praktikforløb og følger op på din læring undervejs. I praktikken får du mulighed for selv at prøve kræfter med konsulentopgaver – fra analyse og formidling til undervisning og dialog med kommunale samarbejdspartnere. Du vil i høj grad selv have mulighed for at præge dit praktikforløb og definere din profil inden for et bredt spændingsfelt. Dine primære ansvarsområder vil være: * Formidle og understøtte brugen af Hjernen&Hjertet – herunder at kunne sætte sig ind i kommunernes forskellige Børne- og Ungepolitikker og tilpasse formidlingen hertil * Udvikle og kvalificere undervisnings- og implementeringsmateriale * Analysere og formidle data, der kan understøtte datainformeret ledelse og udvikling af praksis * Afholde webinarer og kundemøder i tæt samarbejde med vores konsulenter * Udarbejde indhold til nyhedsbreve og kampagner * Supportere vores brugere og bidrage til den løbende udvikling af vores løsning * Få hands-on erfaring med konsulentopgaver og indblik i, hvordan vi arbejder med at omsætte data til viden, der kan understøtte udvikling i praksis