









Drømmer du om at lære at arbejde med økonomi i en spændende international projektvirksomhed, hvor læringskurven er stejl og karrieremulighederne mange?Så er du måske vores kommende økonomielev! Hos Siemens Mobility søger vi en ny økonomielev til vores kontor i Ballerup. Her får du mulighed for at blive en del af et internationalt og dynamisk miljø, og gennem hele dit uddannelsesforløb vil du opleve både faglig og personlig udvikling, der klæder dig solidt på til din fremtidige karriere. For yderligere oplysninger om Siemens Mobility DK HER. Vi ser gerne, at du kan starte den 1. april 2026, men for den rette kandidat er vi fleksible i forhold til opstartstidspunktet. Angiv derfor gerne i din ansøgning, hvornår du har mulighed for at tiltræde. Hvad kommer jeg til at arbejde med? Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og blandt andet omfatte: • Projektrapportering • Fakturering • Cost controlling • Budgetter og forecasts • Risikostyring • Diverse ad hoc-opgaver inden for projektstyring i samarbejde med både interne og eksterne parter I løbet af uddannelsen kan du se frem til gradvist mere ansvar og flere selvstændige opgaver. Du vil samtidig få indblik i dine kollegaers arbejdsområder, så du opnår en god forståelse for, hvordan forretningen hænger sammen.