










Har du lyst til et studenterjob, hvor du både får ansvar, udvikler dine kompetencer og bliver en del af et stærkt fællesskab? Så er du måske den ene af to studentermedhjælpere, som vi står og mangler i SUND Uddannelse i Fakultetssekretariat på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Vi søger to studentermedhjælpere med start 1. august 2026 (12 timer ugentligt). Stillingerne er tidsbegrænset til 12 måneder. Ansvarsområder Hos os får du reel og alsidig arbejdspladserfaring med både administrative og mere analytiske opgaver – lige til CV’et. Der er plads til læring, og vi sørger for en grundig onboarding, så du trygt kan tage ansvar i opgaverne. Du vil blive udfordret positivt og få erfaring, som du kan bruge i din fremtidige karriere. Vi søger to forskellige profiler: * En datarettet: du elsker at arbejde med tal, analyser og data * En generalist: du synes, at det er sjovt at være blæksprutte med mange en bred vifte af – primært administrative – opgaver Som studentermedhjælper i SUND Uddannelse forventer vi, at du løfter følgende opgaver: * Journalisering på tværs af studienævn og uddannelser * Opdatering og vedligeholdelse af hjemmesider * Praktiske og administrative opgaver i forbindelse med afholdelse testbaseret optag (MMI) og andre arrangementer * Arbejde med forskellige studenterrettede evalueringer, svarprocenter, data, efterbehandling, opfølgning mm. (kan være både af kvantitativ og kvalitativ karakter) * Bidrage med vidensindsamling i forskellige situationer – f.eks. ved udvikling af nye uddannelser, forskellige udviklingsprojekter mm. * Praktiske opgaver som fx at sørge for, at der er papir i printeren, uddele post, bestille varer til køkkenet mm. * Andet forefaldende arbejde