



Vil du være med til at klæde vismændene på med analyser af høj kvalitet, der fungerer som et uafhængigt indspark i beslutningsgrundlaget for den økonomiske politik i Danmark – så læs med her. Vi søger dygtige studenter (stud.oecon., stud.polit., stud.scient.oecon. eller lign.), som brænder for at bidrage til analyser af høj faglig kvalitet – sammen med nogle af landets bedste økonomer – så vismændene har de bedste vilkår for at yde uafhængig rådgivning til de økonomiske beslutningstagere i Danmark Som student vil du blive tilknyttet arbejdet med analyser af dansk og international konjunktur samt offentlige finanser eller med analyser relateret til specialtemaer i vismandsrapporterne inden for fx velfærdsøkonomi, produktivitet, energi, klima og miljø. Du vil indgå i analysearbejdet i tæt samarbejde med kolleger i sekretariatet og bidrage med kvantitative analyser, databehandling og skrivning. Vi bruger forskellige programpakker som fx R, STATA, og MATLAB. Kendskab til nogle af disse kan være en fordel, men er ikke en forudsætning. Vi tilbyder dig særdeles gode udviklingsmuligheder, modner dig som økonom og giver dig inspiration, du kan bruge på studiet. Du er fagligt stærk og besidder engagement, initiativ, samarbejdsevne og fleksibilitet, og du bidrager til et godt arbejdsmiljø.