


Hos os kan du se frem til et alsidigt elevforløb i en global virksomhed, hvor du arbejder med administrative opgaver inden for driften af Anholt Havvindmøllepark. Vi tilbyder dig muligheder for at udvikle dine kompetencer og hurtigt opbygge viden, så du kan løse de faste opgaver og udvikle dig gennem nye projekter. Målet er, at du hver dag kan tage lidt større ansvar end dagen før. Dit elevforløb Elevprogrammet giver dig stor personlig og faglig udvikling, så du bygger en stærk platform for et spændende arbejdsliv. Som elev vil du opleve, at vi har fokus på, at du lærer og udvikler dig med afsæt i dine karrieremål. Elevprogrammet er en toårig uddannelse, hvor du bruger det meste af tiden på jobbet, men også deltager i syv ugers skoleforløb og elevdage, der giver ny inspiration og styrker dit netværk. Du bliver en del af vores elevnetværk, og du får både en leder og vejleder, som begge står klar med sparring, så du udvikler dig. Du vil blive en del af administrationen for Anholt Havvindmøllepark i Grenaa, hvor du sammen med dine kolleger, vil hjælpe med planlægning af arbejdsplaner, timer, ferie, og kurser etc. Derudover vil du få administrative opgaver som udstedelse af indkøbsordrer, fakturabehandling, budgetlægning og -opfølgning og mange andre ad hoc-opgaver. Vores team på ca. 51 personer har et højt humør, godt sammenhold og hjælper hinanden på kryds og tværs. I jobbet vil du: * hjælpe med daglig administrativ support til dine kolleger * varetage administrative opgaver inden for de ovennævnte områder * håndtere mødebookning, rejsebestillinger, rejseafregninger og kalenderplanlægning * koordinere forskellige arrangementer, projekter og kursusaktiviteter * varetage kommunikationen med samarbejdspartnere og udarbejde præsentationer og andet skriftligt kommunikationsmateriale.